6. november 2016 - Anker Jørgensens tale (3) (Keld M Hansen)


Hej Keld

Det er lykkedes mig at finde svaret på dit spørgsmål!

Jeg blev ledt på vejen af en anden af sidens faste gæster, Jens Nielsen, som i en TV-udsendelse om Storm P. hørte sætningen "Jeg vil drukne mig i Atlanterhavet vil jeg, det er fastslået".
På denne vis kunne vi nu konstatere, at teksten oprindeligt stammer fra Storm P's monolog "13 øre".

Jeg har så søgt lidt videre, og har fundet frem til, at lydklippet stammer fra pladeudgivelsen "Kongres 77", som er optagelser af forskellige indslag fra Socialdemokratiets kongres, der blev afholdt i Falkoner Centret i september 1977.
Der er tale om en dobbelt-LP, og på side 4 optræder Anker Jørgensen med oplæsning af Storm P's monolog "13 øre".

Udgivelsen "Kongres 77": https://www.discogs.com/Various-Kongres-77/release/5798309

Den oprindelige monolog oplæst af Storm P: https://www.dr.dk/tv/se/hoejt-skum/hoejt-skum-en-film-om-storm-p#!/11:04

Så er vi alle blevet lidt klogere... :-)

Med venlig hilsen
Jesper Andersen